Det første indløg i 1000 år, undskyld fraværet!
Idag brokkede min mor sig over at hun havde en masse overmodne bananer men ingen æg, hvilket (ifølge hende) umuliggjorde kagebagningen.
Muligheden for at bevise at, vegansk bagværk kan være akkurat lige så lækkert som versioner med animalier, kunne jeg jo ikke lade gå tabt.
Dette resulterede i en super nem og lækker banankage med et strejf af kokos.
Ingredienser
1 1/4 dl plantemargarine
3 mellem-store overmodne bananer
3 ¾ dl sukker
1 spsk æblecidereddike
1 1/4 dl kokosmel
5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 1/4 dl sojamælk (gerne med vaniljesmag)
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 c.
Bland moste bananer med margarine og sukker indtil det er glat.
Tilsæt eddike.
Tilsæt lidt efter lidt melet, og de øvrige ingredienser.
Dejen puttes i en smurt kageform og bages i 45-60 min.* indtil at en gaffel kommer ren ud af kagens midte.
*Tiden afhænger af hvilken størrelse din kageform er.












